Publiceret 1. november 2025

Disse betingelser gælder mellem Virtual Waste ApS, CVR-nr. 41352639 (“Virtual Waste”) og den erhvervsbruger (“Brugeren”), der anvender tjenesten på www.virtualwaste.com

1. Tjenestens formål
VirtualWaste.com er en internetbaseret tjeneste, hvor erhvervsvirksomheder og organisationer (herefter kaldet “bruger”) kan oprette forespørgsler på affaldshåndtering og modtage tilbud fra relevante leverandører. Affaldsselskaber og -indsamlere samt tilsvarende virksomheder og tjenesteudbydere kan via Virtual Waste afgive tilbud via denne tjeneste på den beskrevne opgave/forespørgsel.

2. Accept af betingelser
Ved registrering på tjenesten eller oprettelse af en forespørgsel accepterer Brugeren de gældende vilkår og betingelser for Virtual Waste. I tilfælde af væsentlige ændringer i vilkårene og betingelserne vil Brugeren blive underrettet på vedkommendes registrerede e-mailadresse senest 30 dage før ændringerne træder i kraft. 

3. Behandling af personoplysninger
Virtual Waste behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Behandling og sletning af personoplysninger sker i overensstemmelse med Virtual Wastes privatlivspolitik.

4. Brugerens ansvar
Brugeren er ansvarlig for, at de oplysninger, der oplyses ved registrering og oprettelse af forespørgsler, er korrekte og opdaterede. Desuden er brugeren ansvarlig for at sikre, at opgaverne indeholder relevante og nøjagtige oplysninger om det arbejde, der skal udføres. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at opgaverne og andet indhold, som brugeren opretter på tjenesten, ikke er ulovlige eller på anden måde urimelige eller stødende. 

Brugeren indestår for, at alt indhold, der uploades eller offentliggøres via tjenesten, ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsret og forretningshemmeligheder. Virtual Waste er ikke ansvarlig for brugerens overtrædelse af vilkår og betingelser eller loven, og brugeren skal holde Virtual Waste fri for ethvert ansvar, der måtte følge af sådanne forhold.

Virtual Waste forbeholder sig ret til uden varsel at fjerne eller ændre indhold, som vurderes at være i strid med gældende lovgivning, god markedsføringsskik eller disse betingelser.

5. Brug af tjenesten og kommunikation
Brugerens forespørgsel danner grundlag for en database søgning af de priser, der er oplyst fra de forskellige affaldsindsamlere. Databasen vil på basis af de grundlæggende priser omkalkulere disse til at omfatte såvel kg-priser samt dynamisk sensorstyret indsamling, databasebaseret CO₂-emissionsberegninger m.v. De samlede tilbud sendes herefter til Brugeren og inkluderer Virtual Wastes avance.

Virtual Waste kan opbevare brugeroprettede materialer, så længe det er nødvendigt for driftsmæssige eller lovmæssige formål.

Materiale, der ikke indeholder personoplysninger, kan anonymiseret anvendes til statistik eller udvikling af tjenesten. 

Brugeren vil modtage e-mails, der er nødvendige for at kunne håndtere den konkrete forespørgsel på tjenesten. Udsendelse af nyhedsbreve eller anden form for elektronisk markedsføring (herunder e-mails, SMS eller telefonopkald) sker kun, hvis Brugeren særskilt har givet samtykke hertil.Brugeren kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage ved at kontakte Virtual Waste på mail@virtualwaste.com

6. Misbrug og suspension
Virtual Waste har ret til at fjerne eller ændre Brugerens forespørgsel uden forudgående varsel til Brugeren og/eller placere brugeren i karantæne eller suspendere brugeren fra yderligere brug af tjenesten, hvis anvendelsen vurderes at være i strid med disse betingelser eller gældende lovgivning.

I tilfælde af handlinger eller mistanke om handlinger i strid med disse vilkår og betingelser, som fører til karantæne eller suspension, vil Virtual Waste sende en besked til Brugeren om, at vedkommende skal kontakte Virtual Waste. Karantænen/suspensionen vil vare, indtil situationen er afklaret, og kan gøres permanent, hvis Virtual Waste finder det passende for situationen. En forespørgsel betragtes altid som i strid med disse vilkår og betingelser, hvis det overtræder dansk lov.

7. Virtual Wastes rolle
Virtual Waste fungerer som formidler og kontraktpart i forhold til Brugeren. Det betyder, at Brugeren indgår aftalen om affaldshåndtering med Virtual Waste, mens selve indsamlingsydelsen udføres af en underleverandør (affaldsindsamleren), som Virtual Waste samarbejder med og som Brugeren har valgt ved tilbudsindhentning. Virtual Waste ejer og varetager det fulde kundeforhold til Brugeren, herunder kommunikation, fakturering, service eller anden form for praktisk og økonomisk involvering.

Affaldsindsamleren leverer ydelsen på vegne af Virtual Waste, men er ikke direkte kontraktpart med Brugeren. Eventuelle spørgsmål, ændringer eller reklamationer skal altid rettes direkte til Virtual Waste og ikke til den enkelte affaldsindsamler.

8. Aftaleindgåelse 
En oprettet forespørgsel udgør ikke en bindende aftale. Aftalen anses først for indgået, når Brugeren har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse eller accept fra Virtual Waste. Virtual Waste forbeholder sig retten til at afvise forespørgsler, der ikke opfylder kriterierne for tjenesten.

9. Ansvarsbegrænsning 
Virtual Waste bestræber sig på, at tjenesten er tilgængelig og teknisk stabil, men kan ikke garantere uafbrudt drift.

Virtual Waste er ikke ansvarlig for:

  • Tekniske fejl, nedbrud, netværksproblemer eller cyberangreb
  • Fejl i data leveret af tredjepart
  • Indirekte tab, driftstab, tabt fortjeneste eller følgeskader

Virtual Waste kan ikke holdes ansvarlig for forhold uden for virksomhedens rimelige kontrol (force majeure), herunder myndighedsindgreb, naturkatastrofer, krig, strejke eller forsyningssvigt.

11. Lovvalg og værneting
Disse betingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister, der måtte opstå i forbindelse med brugen af tjenesten, skal indbringes for danske domstole.

12. Kontakt
Virtual Waste ApS
CVR-nr.: 41352639
E-mail: mail@virtualwaste.com
virtualwaste.com