Hvis du har fulgt med i ESG-rapportering og EU-regulering det seneste år, har det sikkert føltes som at ramme et bevægeligt mål. Frister er blevet rykket, krav justeret – og d. 16. december 2025 blev en Omnibus I-forenklingspakke vedr. CSRD (og CSDDD) vedtaget, som både giver mere tid og færre krav.
Men hvad er faktisk besluttet? Og hvad er stadig kun på vej?
Her er overblikket – uden paragrafsprog.
Først: Hvad er CSRD Omnibus?
Omnibus-forenklingspakken er EU’s forsøg på at rydde op i kompleksiteten i den bæredygtige regulering. Den samler justeringer på tværs af flere direktiver – herunder CSRD – med det erklærede mål at reducere administrative byrder uden at sænke ambitionerne.
EU’s egen vurdering er, at pakken kan reducere omkostninger for virksomheder og myndigheder med omkring 1 mia. euro årligt. Erhvervslivet kvitterer for retningen – men peger også på, at forenklingen kun er delvis.
Kort sagt: Et skridt i den rigtige retning. Bare ikke hele vejen.
Det vigtigste, der allerede er vedtaget
Der er især to beslutninger, som har direkte betydning for virksomhedernes planlægning.
1. “Stop-the-clock” er vedtaget og implementeret
Som led i forenklingspakken er det såkaldte stop-the-clock-direktiv vedtaget og implementeret i dansk lovgivning. Her er størrelsesgrænsen for CSRD blevet hævet, så det fremover kun er virksomheder med mere en 1000 ansatte (FTE) og 450 mio. EUR i nettoomsætning, der skal være omfattet.
Dertil er CSRD-rapporteringspligten blevet udskudt med to år for virksomheder, der ikke har rapporteret for regnskabsåret 2024, gældende fra regnskabsåret 2026, det vil sige:
- Store, ikke-børsnoterede virksomheder (bølge 2) skal først rapportere i 2028 for regnskabsåret 2027.
- Store børsnoterede virksomheder (bølge 1) er ikke omfattet af udskydelsen og rapporterer fortsat fra 2025.
2. Forenkling af ESRS er sat i gang
EU-Kommissionen har bedt EFRAG (EU-Kommissionens tekniske rådgivningsorgan) at forenkle bæredygtighedsrapporteringsstandarderne (ESRS’erne). De reviderede ESRS’er blev fremlagt d. 3. december 2025. Forenklingen af ESRS’erne er igangsat som en del af Omnibus I-forslaget. Forslaget til forenklede ESRS forventes endeligt vedtaget midt i 2026.
Den reviderede Omnibus-pakke: politisk aftale fra december 2025
Den reviderede Omnibus-pakke blev politisk vedtaget 9. december 2025. Det betyder, at retningen er fastlagt – også selvom den formelle implementering stadig mangler.
Kernen i aftalen er, at scope for CSRD indsnævres markant. Fremover er det kun virksomheder med over 1.000 ansatte og mere end 450 mio. euro i omsætning, der er direkte omfattet. Børsnoterede SMV’er undtages helt.
Derudover gives der frem til 2027 midlertidige lempelser for de virksomheder, der allerede er i gang. Det gælder især nogle af de mest komplekse områder som scope 3-emissioner, biodiversitet og værdikædekrav.
Endelig forenkles ESRS yderligere. Sektorstandarder fjernes, dobbelt materialitet gøres mere enkel, og antallet af datapunkter reduceres markant – fra omkring 1.150 til cirka 350-450.
Hvorfor taler mange stadig om, at det er tungt?
Selvom Omnibus-pakken er et skridt i den rigtige retning, peger mange virksomheder på, at systemet stadig er komplekst – især i overgangsperioden. Derfor har debatten i 2025 også handlet mindre om ambitionen og mere om implementeringen. EU har lyttet delvist, men mange oplever fortsat:
- parallelle rapporteringskrav
- uklare snitflader mellem regler
- betydelige krav til data og processer – også før rapporteringspligt indtræder
Hvad betyder det for din virksomhed?
Det afhænger helt af, hvor I befinder jer.
Hvis I ikke længere er i scope, slipper I for lovpligtig CSRD-rapportering. Hvis I stadig er omfattet, giver ændringerne mere tid og færre krav – men ikke mindre behov for overblik over de data, I allerede har, herunder affalds- og CO₂-data, som fx kan samles og tilgås løbende via værktøjer som TheCO₂Calculator.
Og selv hvis I aldrig bliver omfattet, kan ESG-data stadig være strategisk vigtige. Mange virksomheder oplever allerede, at kunder, banker og samarbejdspartnere efterspørger dokumentation, uanset lovkrav. Det er her, den frivillige VSME(Voluntary Sustainability Reporting Standard) kommer ind som et mere overskueligt alternativ. Standarderne er udviklet af EFRAG til SMV’er, der ikke er direkte omfattet af CSRD, men oplever efterspørgsel for ESG-data fra store samarbejdspartnere og interessenter.
Hvad er på vej?
De næste skridt bliver afgørende:
- Sommer 2026: EU-Kommissionen skal vedtage de reviderede ESRS’er, før de træder i kraft.
- 2025-2026: Overgangsperiode for bølge 1-virksomheder
- 2028-29: CSDDD-transposition og efterfølgende fuld implementering
- 2029: Kommissionens evaluering af scope og mulige udvidelser
Reglerne er ved at falde på plads, men landskabet kan stadig flytte sig.
Det vigtigste at tage med
Omnibus I-forenklingspakke betyder mere tid og færre krav for mange virksomheder.Men ikke mindre behov for struktur. Rapportering er måske udskudt.Forventningerne er det ikke.
Derfor giver det mening at:
- forstå, om I er i scope
- vide hvilke data der allerede findes
- og tage stilling til, om frivillig rapportering giver strategisk værdi
CSRD er ikke længere et sort/hvidt spørgsmål. Det er blevet et spørgsmål om timing, ambition og overblik.
Læs mere om hele Omnibus-pakken, herunder ændringer i CSRD på Europa-Kommissionens hjemmeside à https://commission.europa.eu/law/law-making-process/better-regulation/simplification-and-implementation/simplification_en