Hos VirtualWaste ved vi godt, at affald sjældent er det, man som virksomhedsejer ønsker at bruge allermest tid på. Det er bøvlet og uigennemskueligt. Derfor har vi skabt en digital platform, der gør affaldshåndtering enkelt, gennemsigtigt og til at betale sig fra – både økonomisk og miljømæssigt.
Vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at finde den rigtige affaldsløsning, uden at de selv skal ringe rundt til forskellige renovatører, indhente tilbud og bruge tid på en jungle af priser og aftaler. Med VirtualWaste får du overblik, valgmuligheder og data, du kan bruge til at dokumentere din virksomheds indsats på affaldsområdet.
Vores formål er at sætte en ny standard for, hvordan virksomheder håndterer deres affald. Derfor tilbyder VirtualWaste en digital totalløsning med prissammenligning, så du kan vælge den bedste affaldsløsning for netop din virksomhed.
Håndtering af affald skal ikke være bøvlet. Derfor kan du finde den bedste løsning på få minutter med priser og processer der er til at forstå.
Ved at pulje affaldet fra flere virksomheder og bruge sensorer, der fortæller hvornår dit affald skal hentes, opnår vores kunder betydelige reduktioner i deres affaldsomkostninger.
Med sensorteknologi, der måler fyldningsgraden i realtid, sikrer vi, at containeren kun tømmes, når den er fuld. Det forhindrer både overfyldninger og unødvendige tømninger. Samtidig får du adgang til en digital platform, der samler al din affaldsdata, så du kan optimere driften og dokumentere din bæredygtighedsindsats – uden ekstra administration.
VirtualWaste blev etableret i 2025 af Lars Kruse Ravnsbeck, Martin Stentoft Jacobsen og Victoria Vanter. Vi kommer med forskellige baggrunde, men er drevet af den samme mission: At gøre affaldshåndtering enklere, billigere og mere bæredygtig for danske virksomheder.
Jeg har tilbragt mange år i renovationsbranchen – både som vognmand og på direktionsgangen som direktør i en af landets tidligere største affaldsvirksomheder. Derfor kender jeg affaldets rejse helt ned i detaljen og har oplevet, hvor frustrerende markedet kan være for de virksomheder, der bare ønsker en enkel løsning.
Jeg har arbejdet i branchen i årtier, hvor jeg både har stået på leverandørens side, hvor driften skulle optimeres, og på rådgiversiden, hvor jeg har hjulpet virksomheder med at gennemskue deres affaldsordninger. Det har givet mig en forståelse for, hvor meget enklere – og mere gennemsigtigt – affald burde kunne håndteres.
Jeg kommer fra en anden kant end mine to partnere, men vi har et klart fælles afsæt: bæredygtighed. Jeg har tidligere haft ansvaret for den grønne omstilling i en koncern med 3.000 medarbejdere og ved derfor, hvordan affald spiller en central rolle i klimaregnskaber og lovpligtige rapporteringer. Jeg har oplevet på egen krop, hvor svært det er at få styr på data, når man skal leve op til nye krav og standarder. Det vil jeg nu gøre mere enkelt – til gavn for små- og mellemstore virksomheder.
Tilsammen udgør vi et team, der har et dybt kendskab til affaldshåndtering, blik for kundernes behov og brænder for at bygge bro mellem praksis og bæredygtighed. VirtualWaste er født ud af netop den kombination – og af en fælles tro på, at affald kan håndteres bedre.
VirtualWaste er bygget på samarbejde. Vores platform har sin styrke i kraft af de renovatører, vi samarbejder med. Vi samarbejder i dag med nogle af de mest anerkendte aktører i branchen. Det betyder, at vores kunder altid kan være sikre på, at de tilbud, de sammenligner, kommer fra solide og erfarne affaldsrenovatører.
Et fællesskab for en grønnere fremtid
Vi tror på, at den grønne omstilling kræver samarbejde på tværs af brancher. Derfor er vi også en aktiv del af netværk omkring cirkulær økonomi, affaldsløsninger og bæredygtighed. Vores ambition er ikke blot at hjælpe den enkelte virksomhed, men at bidrage til en større bevægelse mod en mere gennemsigtig og bæredygtig affaldsbranche i Danmark.
VirtualWaste er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at få styr på deres affald. Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor inviterer vi både virksomheder, renovatører og samarbejdspartnere til at tage del i rejsen mod et mere gennemsigtigt og bæredygtigt affaldsmarked.
Hvis du driver en virksomhed, kan du allerede i dag bruge vores platform til at sammenligne tilbud fra nogle af Danmarks største renovatører – og få en affaldsløsning der passer til dine behov kombineret med den nyeste sensorteknologi og fuld datatransparens. Selv de mindste virksomheder kan spare penge, reducere deres klimaaftryk og få den indsigt, som tidligere kun var forbeholdt de største aktører.
VirtualWaste samler efterspørgslen fra SMV’er og gør det nemt for dig som renovatør at blive valgt dér, hvor du er stærkest – uden at skrue op for salgsomkostningerne. Du bestemmer selv priser og områder – vi står for synligheden og kontakten til kunderne. Resultatet er en digital genvej til nye kunder, driftsgevinster via sensordata og styrket dokumentation over for de virksomheder, der stiller krav til bæredygtighed.
VirtualWaste er bygget på samarbejde. Vi ønsker at arbejde tæt sammen med virksomheder og organisationer, der deler vores ambition om at skabe en mere cirkulær og datadrevet affaldssektor. Uanset om du repræsenterer en teknologiudvikler, rådgiver, brancheorganisation eller videnspartner, er vi altid åbne for dialog om nye partnerskaber, der kan bringe affaldsbranchen et skridt videre.
VirtualWaste bidrager med viden om affaldsindustrien, cirkulær økonomi, iværksætteri og udviklingen af nye digitale løsninger. Vi deler gerne både data, indsigter og erfaringer fra vores arbejde med at skabe gennemsigtighed i affaldsbranchen.
Hvis du er journalist eller repræsentant for et medie og har brug for baggrundsinformation, cases eller kommentarer til en historie, er du meget velkommen til at række ud.
Pressekontakt
Victoria Vanter
E-mail: vva@virtualwaste.dk
Generel kontakt
Har du spørgsmål til vores platform, eller vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med affaldshåndtering? Så hører vi meget gerne fra dig.
Ring til os på 35 95 99 98
Udfyld dine oplysninger
Sammenlign tilbud
Vælg din affaldsløsning