Dato for ikrafttræden: 01-11-2025

Hos Virtual Waste (“vi”, “os”, “vores”) respekterer vi dit privatliv og er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger. Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan vi indsamler, bruger, opbevarer og beskytter dine personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside www.virtualwaste.com og benytter vores tjenester.

1. Dataansvarlig
Virtual Waste er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

2. Hvilke oplysninger indsamler vi?
Vi kan indsamle og behandle følgende personoplysninger om dig:

  • Kontaktinformationer: Navn, e-mailadresse, telefonnummer.
  • Adresseoplysninger: Postadresse, postnummer, by.
  • Affaldsoplysninger: Beskrivelse af din affaldsløsning eller behov.
  • Virksomhedsoplysninger: CVR-nummer, virksomhedsnavn, adresse, branche mv.
  • Tekniske data: IP-adresse, browserinformation, tidszone, operativsystem og platform.
  • Brugeradfærd: Oplysninger om, hvordan du bruger vores hjemmeside og tjenester. Se også vores særskilte cookiepolitik for information om brug af cookies og sporingsteknologier.

3. Hvordan bruger vi dine oplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne levere og forbedre vores tjenester samt overholde vores juridiske forpligtelser. Når du anmoder om at modtage tilbud eller oplysninger gennem Virtual Waste, behandler vi dine oplysninger, fordi det er nødvendigt for at opfylde vores aftale med dig eller for at træffe foranstaltninger forud for indgåelse af en aftale.

Vi bruger dine kontaktoplysninger til at kommunikere med dig – for eksempel for at besvare henvendelser, bekræfte registreringer og levere den ønskede service. Denne behandling sker på baggrund af vores legitime interesse i at kunne yde en effektiv kundeservice og sikre en god brugeroplevelse. Vi analyserer desuden data om brugen af vores hjemmeside og tjenester for at forbedre funktionalitet, brugervenlighed og kvaliteten af de løsninger, vi tilbyder. Denne behandling sker også på baggrund af vores legitime interesse i løbende at optimere vores digitale platform.

Hvis du har givet samtykke til det, anvender vi dine oplysninger til at sende nyhedsbreve, markedsføringsmateriale eller information om nye tjenester og tiltag. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os. Endelig behandler vi visse oplysninger, når det er nødvendigt for at overholde lovgivningsmæssige og regulative forpligtelser – eksempelvis bogførings- og dokumentationskrav.

4. Deling af dine oplysninger
Vi kan dele dine personoplysninger med:

  • Udbydere/Partnere: Relevante virksomheder eller fagfolk, der kan levere tilbud baseret på din forespørgsel.
  • Tredjepartsserviceudbydere: Leverandører, der assisterer os med drift af vores hjemmeside og tjenester (f.eks. hosting, e-mailtjenester, analyseværktøjer).
  • Juridiske myndigheder: Hvis det kræves ved lov, eller hvis vi i god tro mener, at det er nødvendigt for at beskytte vores rettigheder, beskytte din sikkerhed eller sikkerheden for andre, undersøge svig eller svare på en anmodning fra offentlige myndigheder.
  • Retsgrundlag: I tilknytning til dit samtykke og aftaleindgåelse henvises til artikel 6, stk. 1, litra a) til f) i databeskyttelsesforordningen


Vi har indgået databehandleraftaler med alle tredjepartsleverandører, der behandler 
personoplysninger på vores vegne, for at sikre, at dine data behandles sikkert og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

5. Opbevaringsperiode og sletning
Vi opbevarer kun dine oplysninger, så længe det er nødvendigt til de formål, hvortil de blev indsamlet: 

  • Forespørgsler uden kontrakt: slettes senest 12 måneder efter sidste kontakt
  • Kundeforhold og transaktionsdata: opbevares i op til 5 år
  • Markedsføringssamtykker: indtil du trækker dit samtykke tilbage


6
. Overførsel af oplysninger til tredjelande
Vi opbevarer og behandler som udgangspunkt dine personoplysninger inden for EU/EØS. Dog anvender vi visse leverandører, som behandler data uden for EU/EØS – herunder Google LLC (USA) i forbindelse med hosting, analyse og måling af trafik på vores hjemmeside. Overførslen sker på baggrund af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (Standard ContractualClauses, SCC), som sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau for dine oplysninger, selvom de behandles uden for EU.

Derudover har vi indgået en databehandleraftale med Google, som regulerer behandlingen af oplysninger og stiller krav til sikkerhed og fortrolighed. Du kan læse mere om Googles behandling af 
data og overførsel til tredjelande her: https://business.safety.google/adsprocessorterms/

7. Dine rettigheder
Som registreret har du en række rettigheder i henhold til Databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679, kapitel III. Det betyder, at du har ret til indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, til at få urigtige oplysninger rettet eller slettet, og i visse tilfælde til at få begrænset behandlingen eller gøre indsigelse mod den. Du har desuden ret til at modtage dine oplysninger i et struktureret format (dataportabilitet).

Hvis du ønsker at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte os på mail@virtualwaste.com. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for 30 dage.

8. Cookies og sporingsteknologier
Når du besøger www.virtualwaste.com, anvender vi cookies og lignende teknologier til at indsamle oplysninger om din brug af hjemmesiden. Formålet er at sikre funktionalitet, udføre statistik og – hvis du har givet samtykke – målrette markedsføring. Du kan læse mere om, hvilke cookies vi bruger, formålene hermed og hvordan du kan ændre eller tilbagekalde dit samtykke, i vores cookiepolitik

9Klager og kontakt til Datatilsynet
Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine oplysninger, kan du altid kontakte os. Du har også ret til at indgive klage til Datatilsynet:       

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk

10. Ændringer i privatlivspolitikken
Denne politik opdateres løbende. Den seneste version findes altid på www.virtualwaste.com. Ved væsentlige ændringer orienterer vi brugerne på hjemmesiden eller via e-mail.

Kontakt
Virtual Waste ApS – CVR-nr.: 41352639
E-mail: mail@virtualwaste.com
Kontaktperson for databeskyttelse: Victoria Nall Kruse Vanter, mail@virtualwaste.com
Senest opdateret: 01.11.2025